Den danske Netflix-serie 'Legenden' er gået rent ind hos seerne verden over.

Serien blev den mest sete i flere lande, og det kan den dansk-iranske skuespiller Afshin Firouzi tydeligt mærke, hvor han lige nu har over 200 ulæste beskeder på Instagram. 

Både fra Danmark – men opmærksomheden strækker sig langt udover de danske grænser, fortæller han til Se & Hør.

»Det er fra hele verden. Jeg kan se, det er fra Europa, og så hen mod Australien, USA, Canada og Iran også,« siger Firouzi og fortsætter:

»Jeg vil ærligt indrømme, at os danskere vi er ret gode til at holde os tilbage og lige nikke eller genkende. Men ved den her, synes jeg der gik lidt amerikanske tilstande i den.« 

Han tilføjer, at flere siger hej og vil have selfies, når de ser ham.

Afshin Firouzi forklarer, at han tager det hele med et smil, da det heldigvis kun er positiv feedback han har fået på baggrund af sin portrættering af narkobaronen 'Miran'.