Kåre Quist har 'tabt hjertet' til dansk ø: Nu har han og kæresten taget stort skridt
DR-profilen afslører også, hvad han og Vibeke Lentz vil bruge en stor del af sommeren på.

DR-profilen afslører også, hvad han og Vibeke Lentz vil bruge en stor del af sommeren på.

DR-profilen Kåre Quist og hans kæreste, Vibeke Lentz, har planer for, hvad store dele af sommeren skal bruges på.
For de har nemlig taget et stort skridt sammen.
Det skriver Billed-Bladet.
»Først blev jeg smaskforelsket i Vibeke og tabte mit hjerte til hende, og nu har jeg også tabt mit hjerte til Fejø,« fortæller Kåre Quist til Billed-Bladet ifølge Se og Hør.
Her har parret netop købt et sommerhus sammen, og ifølge den kendte nyhedsvært skal de bruge det meste af sommeren netop der.
Her vil Kåre Quist og Vibeke Lentz slappe af med blandt andet at hoppe i bølgen blå, drikke kaffe og spille tennis, lyder det.
Den lille ø Fejø ligger lige nord for Lolland.
Det er kun små to måneder siden, at Kåre Quist og Vibeke Lentz afslørede, de danner par.
Det kan du læse mere om HER.