Kåre Quist afslører: Her er hun
»Hun er den smukke fotomodel, og jeg er den gamle nyhedsvært,« fortæller han.

»Hun er den smukke fotomodel, og jeg er den gamle nyhedsvært,« fortæller han.

Mange nyder torsdag aften i Tivoli i København, hvor der er premiere på Tivoli-revyen.
Og en, der nok nyder den ekstra meget, er journalist og tv-vært, Kåre Quist.
»Jeg er verdens heldigste mand, så det går godt,« lyder det fra tv-værten til den fremmødte presse, hvor også B.T.s reporter Kristian Dam Nygaard er til stede.
Han bekræfter nemlig, at han har fundet kærligheden, og derfor var det heller ikke en helt tilfældig kvindelige ledsager, han har under armen.
Hvordan de to har mødt hinanden, vil han dog ikke ud med.
»Ej, det holder vi mellem Vibeke og mig,« siger han med et smil.

»Men jeg kan bare sige, at hun er fantastisk,« tilføjer han.
Kæresten er Vibeke Lentz, som er model og influencer.
Mens pressen begynder at stille spørgsmål til Kåre Quist, holder hun sig diskret i baggrunden.
»Det, der jo er lidt mærkeligt, er, at hun er jo den smukke fotomodel, og jeg er den gamle nyhedsvært, men det er hende, der er den generte, så det er lidt paradoksalt.«
»Men det er meget dejligt, at vi ikke behøver at lægge skjul på vores kærlighed mere,« understreger han.