June Belli er død


Afdøde Peter Bellis hustru, June Belli, er afgået ved døden.
Det oplyser Peter Bellis pladeselskab Target Group i en pressemeddelelse på vegne af familien.
Hun blev 75 år gammel og gik bort onsdag i sit hjem.
'Det er med stor sorg, vi må meddele, at vores elskede mor, mami og svigermor, June Belli, er gået bort'.

'June sov stille ind derhjemme onsdag 20. marts 2024', udtaler June Bellis efterladte i pressemeddelelsen.
June og Peter Belli fik tre børn – Chano, Michel og Natasja.
Ifølge Billed-Bladet mødte de hinanden i 1965 i Løgumkloster, og de blev gift to år senere. I 1973 blev de forældre første gang.
Peter Belli gik bort 8. juni sidste år efter længere tids sygdom.
Familien underskriver sig med, at de ønsker ro til at bearbejde deres store tab.