December rimer på traditioner – og ikke mindst julefilm, som naturligvis skal ses år efter år.
Men julefilmen 'Love Actually' har de seneste år fået kritik for både at fremstille et forvrænget kvindesyn, hylde stalking og tale grimt om tykke mennesker.
Men Morten Holm-Nielsen har fået nok af den kritik.
Han er til daglig tekstforfatter, satiriker og revyforfatter – og så er han inkarneret 'Love Actually'-fan.
I de seneste år har han fulgt kritikken, men i år følte han trang til at tage sin yndlingsjulefilm i forsvar på Facebook, for han mener, at kritikken er et tegn på krænkelsesparathed, som tillægger filmen nogle intentioner, den ikke har.
»Det er en af mine absolutte yndlingsjulefilm, og jeg forstår simpelthen ikke den her tilgang, hvor man ud fra en samfundsdebat, der er nu, bruger alt det til at vurdere et værk fra 2003. Det er problematisk,« siger Morten Holm-Nielsen til B.T.
Han tager her 'Love Actually' i forsvar med udgangspunkt i den konkrete kritik, der har været fremme.
Et af julefilmens hovedspor er den nye premierminister David, spillet af Hugh Grant, som forelsker sig i sin nye sekretær, Nathalie.
Deres forhold problematiseres af flere, ligesom det problematiseres, hvordan Nathalie italesættes som tyk.
Den kritik er skudt forbi, mener Morten Holm-Nielsen.
»Filmen og instruktøren har fået kritik for at blåstemple tykfobi, men det synes jeg jo ikke, den gør.«
»Jeg synes, man skal se på intentionen, og den tror jeg ikke har været at udstille en tyk kvinde, men at vise at tykfobi findes,« siger Morten Holm-Nielsen.
Han påpeger samtidig, at sympatien i filmen klart ligger hos Nathalie og ikke den chef, der taler om hendes krop, ligesom Hugh Grants karakter David tager Nathalie i forsvar, når deres tales grimt om hende.
Et andet kritikpunkt, der går igen, er, hvordan filmen viser og romantiserer stalking.
Det er efterhånden blevet en ikonisk scene i 'Love Actually', når skuespiller Andrew Lincoln dukker op foran Kiera Knightleys hoveddør med julemusik og skilte, der fortæller hende, at han er hemmeligt forelsket i hende.
Keira Knightley selv fortalte i 2024 til Los Angeles Times, at hun faktisk fandt scenen en smule 'creepy' dengang, den blev optaget.
Instruktør Richard Curtis har i 2023 forklaret til The Independent, at scenen ikke var tænkt som en stalker-scene, men at han i øvrigt hylder alle måder at se filmen på i dag.
Ifølge Morten Holm-Nielsen er også stalking-kritikken overdrevet.
»Den scene handler om at være ulykkeligt forelsket på afstand og godt vide, det ikke bliver til noget,« forklarer Morten Holm-Nielsen, der igen ikke mener, man kan tale om en ubehagelig intention.
»Jeg synes, det er at finde et hår i suppen, som man beklager sig over,« tilføjer han.
Et tredje kritikpunkt er, hvordan mændenes blik på kvinder fylder for meget i filmen.
Således er historien om forfatteren Jamie, der får et forhold til sin hushjælp Aurelia, uden de to har sagt et ord til hinanden, blevet kritiseret.
Det samme er den – efterhånden ikoniske – historie om marketingchefen, spillet af nu afdøde Alan Rickman, der køber en guldhalskæde til sin sekretær, og på hjerteskærende vis opdages af sin hustru, spillet af Emma Thompson.
Men ifølge Morten Holm-Nielsen, vidner begge historier faktisk om stærke kvindekarakterer, og han mener på ingen måde, at filmen signalerer, at kvinder kun er til for mænds skyld.
»Jeg synes faktisk, at begge de eksempler viser, at der er kvinder med en betydelig styrke, og vi må endelig ikke glemme Emma Thompson, som også viser enorm styrke og overbærenhed og ultimativ tilgivelse, selvom hun godt ved, at det bliver værre,« siger 'Love Actually'-fanen.
Han mener grundlæggende, at kritikken »indskriver sig i krænkelseskulturen,« hvor man oftere og oftere ser på ældre værker og dømmer dem efter nutidens normer.
Derudover mener han, at følelser er blevet for styrende i debatten om kulturelle værker.
»Det er tegn på, at vores samfund bliver mere og mere fragmenteret, og vi har flere små grupper, der på støjende maner kræver, at der bliver taget særligt hensyn til deres unikke følelse og identitet, og det kan jeg blive bekymret for i en større samfundsmæssig sammenhæng,« siger Morten Holm-Nielsen.
Han har allerede set 'Love Actually' en gang i år, og i alt har han set filmen omkring 20 gange.
Og trods kritikpunkterne fra flere sider – så kommer det ikke til at ændre på hans lyst til at se julefilmen igen.
»Alle har retten til at fortolke et værk, som de vil. Der er ikke nogen entydig fortolkning af den her film, og at nogle snakker om stalking, tykfobi og objektivisering kommer ikke til at tage min glæde for filmen fra mig.«