Julen bliver ikke som den plejer for skuespiller Peter Mygind og hans familie.
For i starten af året gik skuespillerens mor, Jytte Abildstrøm, bort i en alder af 90 år.
Derfor skal Peter Mygind for første gang holde jul uden sin mor – som han ellers har holdt jul med hele sit liv, fortæller han til Se og Hør.
»Der bliver ikke en mor, der kommer ind og siger kukkuk. Jytte elskede at holde jul. Hun elskede at sidde med os og oldebørn,« fortæller han til mediet.
Ifølge skuespilleren har det ikke blot været hårdt at miste sin mor, men også at finde ud af, hvad der skulle ske med hendes ting.
Peter Mygind løfter dog sløret for, at de har givet flere af Jytte Abildstrøms ting til dem, som hun boede i bofællesskab med.
