Det er under to måneder siden, at hun gjorde deres romantiske forhold offentligt.

Men tirsdag aften afslører skuespiller Josephine Højbjerg, at forholdet til den advokatfuldmægtige Mikke Reiss Overby er brast.

Det fortæller hun til Se og Hør.

»Jamen, jeg er alene, og det har jeg det godt med. Det var for det bedste,« siger Josephine Højbjerg til mediet før Søren Le Schmidts modeshow på Frederiksberg Rådhus.

Hun tilføjer, at hun »efter omstændighederne« har det godt.

Det var på den røde løber til P3 Guld, at 'Tinka'-stjernen afslørede, at hun var kærester med Mikkel Reiss Overby.

Her fortalte hun, at hun havde puttet med den gode nyhed, fordi hun bedst kan lide at holde sit privatliv ude af offentlighedens lys.

»Ja, altså – jeg har holdt mig lidt fra den situation og den ting. Jeg kan godt lide at holde privatlivet som privatliv. Men vi har det godt,« sagde hun til Ekstra Bladet ved den lejlighed.

Men nu er romancen altså slut, og den 22-årige skuespiller altså igen fri på markedet.