Josefine Høgh udnyttet af influencer-duo
De to influencere Lucas Georg Christiansen og Nicolai 'Frommerjoe' From har fjernet videoen og lægger sig fladt ned.

De to influencere Lucas Georg Christiansen og Nicolai 'Frommerjoe' From har fjernet videoen og lægger sig fladt ned.

Tv-værten Josefine Høgh er blevet udnyttet af de to influencere Lucas Georg Christiansen og Nicolai 'Frommerjoe' From i en reklamevideo.
DR skriver, at influencerduoen har brugt Høgh – og kulisserne på en kommende DR-produktion – til en betalt KitKat-reklame uden at have fået samtykke.
De to influencere er under blevet lønnet af DR-produktionen, mens de har optaget indholdet.
Videoen er siden fjernet, da der ikke må laves reklame i forbindelse med et DR-program.
Gennem Lucas Georg Christiansen og Nicolai 'Frommerjoe' Froms agent ved influencerbureauet AA Agency, Andreas Spange, har de sendt et skriftligt svar til DR, hvor de undskylder.
»Det her er en fejl, og den tager jeg på vegne af Lucas, Nicolai og AA Agency fuldt ansvar for. Vi tænkte os ikke godt nok om, da vi lavede den omtalte video, og vi fik den taget ned med det samme (efter DR rettede henvendelse, red),« skriver Andreas Spange.