Den afdøde musiker og kunstmaler Johnny Madsens hus nåede kun at ligge til salg i hele to dage, før interessen for huset steg. 

Men på trods af, at der er tale om et skuffesalg, hvor der ikke offentligt bliver reklameret med hussalget – har interessen alligevel været spirende. 

Det skriver TV Syd. 

Men om det reelt er ejendommen eller grundet Johnny Madsen har boet der, vides ikke.

»Der har da været lidt interesse for huset. Om det så er på grund af personen, der har boet i huset eller på grund af selve ejendommen, må man så selv vurdere,« lyder det fra Nybolig Fanø til mediet. 

Torsdag kunne flere danske medier berette, at den afdøde musikers, der døde i november 2024, hus var blevet sat til salg. 

Det arkitekttegnede hus ligger på Fanø og er ifølge mægleren i Johnny Madsens ånd, men trænger dog til 'forbedringer'. 

Boligen er 149 kvadratmeter og ligger på en 1058 kvadratmeter stor grund.

Ønsker du at blive indehaver af Johnny Madsens hus, skal du punge ud med hele 3.998.000 kroner. 

Den folkekære musiker døde i en alder af 73 år og gik bort efter længere tids sygdom i november 2024.