Den garvede sanger og kunstner Johnny Madsen gik bort i november 2024.
Og med et helt liv med turneer, malerier, tv-programmer og alt det imellem, så har fannikken efterladt sig en del på kistebunden.
Det skriver TV 2 Syd, der har set årsrapporten for hans virksomhed Nesdam Aps, der er opkaldt efter rock n'rollerens efternavn, bare stavet bagfra.
Madsen efterlader sig nemlig en egenkapital på 10,1 millioner kroner. Og det er oven i, at han i 2023 trak 1,5 millioner kroner ud i udbytte.

Den tocifret egenkapital kommer endda efter, at virksomheden gik ud af 2024 med et underskud på 1.472.563 kroner. Hvilket var en klar kontrast til 2023, hvor overskuddet lå på 3,1 millioner kroner.
I 2024 fremgår det også, at virksomhedens aktiebeholdninger er blevet solgt efter musikerens død.
»Selskabet har efter balancedagen solgt selskabets værdipapirer som konsekvens af, at hovedaktionæren er gået bort, og aktiviteten i selskabet forventes afviklet over de kommende år,« står der i rapporten.
Disse værdipapirer havde en dagsværdi på 8,97 millioner kroner 31. december 2024.
Hvad man reelt har fået ud af disse aktier, fremgår ikke i rapporten.

