Julen har været ekstra sød i år for dansk top-musikeren Johnny Hansen.

Kandis-frontmanden fik nemlig ikke bare samlet hele familien, der var også en lille ny tilføjelse med for første gang.

»Jeg er blevet morfar for tredje gang, det er helt fantastisk,« bekræfter Johnny Hansen overfor B.T.

Han har nemlig delt et billede fra julen på sin Instagram-profil, og her står hans yngste datter, den 28-årige Caroline, med et nyfødt barn i favnen.

Med dette julebillede afslørede Johnny Hansen, at den lille Ellie var kommet ind i familien Hansen. Foto: Privat
Med dette julebillede afslørede Johnny Hansen, at den lille Ellie var kommet ind i familien Hansen. Foto: Privat
Vis mere

»Jeg blev morfar den 2. november, det er min yngste datter Caroline og hendes kæreste Rasmus, som har fået deres første barn,« fortæller den stolte morfar.

»Det er en dejlig pige, der skal hedde Ellie - hende glæder vi os meget til at lære at kende!«

Johnny Hansen har hustruen Gitte, som han har den 12-årige søn Nicklas med.

Derudover har den 59-årige dansk top-sanger de to voksne døtre Cecilie på 30 år og Caroline på 28 år.

Johnny Hansen fortalte for nyligt, at han vil holde mere fri i det nye år for at prioritere sin familie. Læs mere om det HER.