Frygtløst og med ustyrlig energi kaster han sig ud i projekt efter projekt. Men enkelte går ikke efter planen og forvandler sig til et mareridt. Som nu dét, han først nu kan trække vejret ovenpå.
»Jeg er lettet over, at det er slut,« siger Jim Lyngvild om det endegyldige punktum, der nu er sat i sagen om Harridsgaard Slot.
I sidste uge blev selskabet bag projektet nemlig opløst og dermed sluttede måneders oprydning efter dét, der startede som et eventyr, men endte som et mareridt.
»Det har været så psykisk hårdt. I et halvt år har vi nærmest været brudt helt ned af det slot og ikke kunnet tænke en tanke,« siger Jim Lyngvild om Harridslevgaard Slot, som han og Trine Jepsen drømte om at lave om til en skole for autister.
Men som B.T. har beskrevet i utallige artikler, kom forretningsmanden Christian Stadil få måneder senere pludselig på banen som køber. Og endte med at blive den nye slotsejer.
Til Jim Lyngvild og Trine Jepsens store overraskelse.
Trukket tænder ud
»Jeg kommer ikke til at fortælle, hvad der skete,« siger Jim Lyngvild om spillet, der viste sig at foregå i kulissen.
»Forløbet trak simpelthen for mange tænder ud og har taget så meget psykisk energi.«
»Men vi har i den grad lært noget om mennesker. Hvem vi kan stole på, og hvem vi ikke kan stole på,« tilføjer han og lægger ikke skjul på, at både han og hans mand Morten – som har stået for ‘oprydningen’ efter det bristede slotseventyr – har været sendt til tælling.
»Det, der gør allermest ondt på mig, er, når jeg ser, hvor nedbrudt Morten blev på det her. For jeg kan sgu altid cykle videre til noget andet.«
»Men at Morten ikke kunne komme videre og se ham være fuldstændig fysisk og psykisk slukket i øjnene, det har været det mest hårde.«
Som nævnt er punktummet endelig sat. Og tro mod sin iværksætterånd har Jim Lyngvild allerede nye projekter i støbeskeen.
Trods de dybe spor, som Harridslevgaard har sat i parret, er slotsdrømmen dog ikke slut. Tværtimod.
»Det handler ikke om, at mit ego skal eje et slot. Men om man kan gøre en forskel. Slottene er nogle af vores ældste kulturbårne steder. Og hvis nogle af dem ligger og har det skidt og ikke bliver passet på, så kan jeg godt være med til at blæse lidt sommerfuglestøv på dem,« siger Jim Lyngvild, som for nylig har indgået samarbejde med Rosenholm Slot på Djursland og Dallund Slot på Nordfyn.
Skal være sjovt
Førstnævnte er det planen at forvandle til en turistattraktion. Og et projekt, han ikke forventer at tjene noget på.
»For jeg laver aldrig ting for, at det skal være økonomisk rentabelt. Jeg gør det fordi, det skal være sjovt. Så kommer økonomien halsende bagefter.«
»Hvis jeg kan være med til at skabe en turistattraktion og være med til at redde et gammelt sted, så vil jeg da gå i graven med en stolthed, som er meget større end, hvad der står på min bankkonto,« insisterer Jim Lyngvild.
Førstehjælp kalder han dét, som han yder. Også på Dallund Slot, som forventes at blive stedet, hvor drømmen fra Harridslevgaard realiseres. Om en skole for børn med autisme og særkompetencer, som efter Jim Lyngvilds mening ikke samles tilstrækkeligt op i det almindelige skolesystem.
Dertil kommer et samarbejde med Bramslev Bakker Camping i Nordjylland, hvor han står bag et nyt feriekoncept.
»Og nu har vi jo lige købt en sukkerfabrik i Assens. En kæmpestor en,« smiler han veltilfreds uden endnu at vide, hvad den overhovedet skal bruges til.
For Jim Lyngvild insisterer på, at der ikke er en stor og forkromet plan bag hans vilde projekter, men derimod en stemme i øret, der siger ‘det er sjovt det der’.
»Og man skal lytte til de stemmer, der taler i øret til en,« griner Jim Lyngvild, der elsker at have mange jern i ilden og for hvem det ikke handler om stedet, men om samarbejdspartnere.
»Hvis man kan lege med nogle sjove mennesker, skal man gøre det. Der skal kun ét menneske med den rigtige energi til at gøre en verden til forskel.«
»Og hvis man skyder rigtig mange steder hen, rammer man sgu nok et mål et eller andet sted.«
Læs mere om slotskrigen her:
