Jes Dorph-Petersen og konen Maise Haurholm åbner op om udfordringer i deres forhold i et stort interview. 

Det sker efter Højesterets dom, der giver Jes Dorph-Petersen medhold i, at advokatundersøgelsen, der førte til hans fyring, var fejlbehæftet.

Maise Haurholm og Jes Dorph blev hemmeligt gift sidste år
Maise Haurholm og Jes Dorph blev hemmeligt gift sidste år Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Parret afslører nu, at de har betalt en stor pris.

Det er i podcasten 'Danske Hjerter', hvor journalist Bo Østlund er vært, at parret afslører, hvordan MeToo-sagen nærmest smadrede parrets kærlighed.

Bo Østlund og Jes Dorph har sammen skrevet bogen 'Efter stormen – dagbog fra 14 dage på Læsø', der handler om sagen.

For Maise Haurholm begyndte udfordringerne i deres forhold med en fornemmelse af, at Jes Dorph forsvandt for hende – længe før offentligheden vidste noget. 

»Han er i 17 retninger på en gang. Taler i halve sætninger og føler sig totalt magtesløs,« siger hun i podcasten.

»Når jeg forsøgte at komme i kontakt med ham, så var han flere tusind kilometer væk.«

Ifølge Maise Haurholm udviklede forholdet sig til, hvad hun kalder en 'krigszone', da Dorph blev fyret fra TV 2 i 2020.

Parret begyndte derfor i terapi.

»Vi gik jo i parterapi, fordi vi var nødt til at finde hinanden igen og nødt til at give det en chance,« fortæller Maise Haurholm. 

I dag har parret fundet hinanden igen, fortæller Maise Haurholm. De blev i hemmelighed gift sidste år, skriver Billed-Bladet.