Jeanette Ottesen afslører bryllupsplaner
Parret var ellers først gået fra hinanden. Men endte igen som forlovede.

Parret var ellers først gået fra hinanden. Men endte igen som forlovede.

Først var de sammen. Så blev de forlovet. Så gik de fra hinanden, og brylluppet blev afblæst.
Det har været nogle snørklede år for svømmer Jeanette Ottesen og finansmand Christian Wahlgreen.
Nu er de sammen igen, og endnu engang med en ring på fingeren. Og noget tyder på, at der denne gang er med ekstra tyngde.
Det fortæller parret til Se og Hør.
For når de to bliver spurgt ind til, om der mon er bryllupsplaner i sigte, er meldingen klar.
»Ja, selvfølgelig er der det,« lyder det fra dem begge til mediet.
Jeanette Ottesen tilføjer, at det jo ikke er for sjov, at parret er sammen.
Når det er sagt, så er der dog særligt én ting, som Jeanette Ottesen gerne vil gøre anderledes denne gang.
Hun vil holde kortene lidt tættere ind til kroppen, end hun måske tidligere har gjort.
I stedet vil Jeanette Ottesen hellere »embrace« parrets kærlighed, som hun selv udtrykker det.
Hvornår bryllupsplanerne skal føres ud i livet, vides endnu ikke.
Jeanette Ottesen og Christian Wahlgreen mødte hinanden tilbage i 2023. To år efter gik parret fra hinanden, og tidligere på året fandt de så sammen igen. Inden da havde hun været igennem en skilsmisse fra den britiske svømmer Marco Loughran, som hun har to børn med.