Den kendte skuespiller, instruktør og tv-vært Jarl Friis-Mikkelsen og hustruen Susanne Persson solgte sidste år villaen i Gentofte og flyttede i lejlighed.

Nu sætter de ord på det nye liv, der er fulgt i kølevandet på boligskiftet.

Til Billed-Bladet fortæller 74-årige Jarl Friis-Mikkelsen, at han og Susanne Persson nu er 'kommet på plads' i parrets nye lejlighed på Strandvejen i Hellerup.

Ifølge Susanne Persson har Jarl Friis-Mikkelsen fået meget mere fritid.

»Nu laver han ikke havearbejde mere og ordner hus. Han har lavet en bog, der udkommer om lidt, og har virkelig fået gang i kunsten og maler på livet løs derhjemme,« siger hun til Billed-Bladet.

Parrets villa i Gentofte blev solgt blot en uge efter at være blevet sat til salg i efteråret 2025.

Salget indbragte Jarl Friis-Mikkelsen og Susanne Persson et større millionbeløb. 

Det kan du læse mere om HER.

Da Jarl Friis-Mikkelsen købte villaen i Gentofte for 30 år siden, var prisen en helt, helt anden.

Jarl Friis-Mikkelsen og Susanne Persson har dannet par i mere end 20 år. Sammen har de døtrene Liva på 21 år og Ella på 15 år.