Jarl Friis-Mikkelsen taler ud om sine tre ægteskaber: 'Det er jeg ikke stolt af'

Jarl Friis-Mikkelsen er ikke stolt over at have været gift tre gange.

Da B.T. møder den 74-årige multikunstner i forbindelse med hans nye selvbiografi, 'Mens vi stadig er her', sætter han ord på sine tre ægteskaber, og hvorfor han tror, de to første ikke holdt.

Han fortæller også, hvordan hans nuværende hustru holder ham ung, og hvilke fordele han ser ved at være en ældre far.

Jarl Friis-Mikkelsen var i 1985-1989 gift med modelbureaudirektør, Jacqueline Friis-Mikkelsen – i dag Svane – som han har datteren Isabel med.

Fra 1994 til 1998 var han gift med skuespiller Mari-Anne Jespersen.

Og siden 2009 har han været gift med ledende konsulent Susanne Pehrsson Friis-Mikkelsen, som han har døtrene Liva og Ella med.

Hvordan har du det med at have været gift tre gange?

»Det er jeg ikke stolt af. Det havde sin årsag, kan man sige. Jeg gik all in på alle sammen. Hver især på forskellige måder.«

Han fortsætter:

»Det første ægteskab, hvorfra jeg har min dejlige datter, Isabel, det tror jeg gik i stykker, fordi jeg var for umoden, for flyvsk og hele verden lå åben for mig. Det andet blev skubbet til side, hvilket var helt forkert – det tror jeg var en af årsagerne til det.«

»Mit andet ægteskab var der ikke mange, der spåede en lang levetid, men det var jo alligevel nogle år. Det var det, jeg kalder min 'lukkede del af mit liv', for vi havde som par ikke en stor bekendtskabskreds. Jeg havde, men hun havde ikke, så det blev lidt skævt fordelt.«

Jarl Friis-Mikkelsen tilføjer med et smil:

»Så gik det hele op i en højere enhed, da jeg mødte nummer tre, som jeg stadig er gift med og har kendt i 25 år og har to dejlige børn med.« 

»Så jeg er da blevet bedre med tiden.«

Hvorfor troede folk ikke, at dit andet ægteskab ville holde så længe?

»De syntes, at jeg opførte mig anderledes, end jeg normalt var. Måske fordi jeg var i et forhold, som måske ikke passede mig helt, men som jeg af den ene eller anden grund alligevel valgte at være i. Så der var nogen, der sagde, at de ikke troede, det var noget for mig – og så må man jo høre efter sine venner.«

Du fortæller i din bog, at du og Jacqueline måtte høre på mange grimme ting. Var I udsat for racisme?

»Ja, det var racisme. Jacquelines far er jo fra Nigeria, så hun er mulat.«

»Det var det grimme n-ord, der blev brugt. Jeg er bare så fjern fra sådan noget. Jeg kan ikke hidse mig op over den forskel, der skulle være, men det er der så nogen, der gør.«

Han tilføjer:

»Ligesom hvis en er homoseksuel. Det gør ikke nogen forskel på min holdning til det menneske. Så der blev jeg lidt... Det var ikke så pænt sagt, men vi levede med det.«

Var det tilråb på gaden?

»Ja, at jeg var en eller anden... Jeg vil slet ikke sige ordene.«

Du fortæller også i din bog, at din nuværende hustru, som er 24 år yngre end dig, holder dig ung?

»Vi har fået to børn, hvor af den yngste er 15 i dag. Det er klart, at den nye rolle jeg har fået i en høj alder, den gør, at man bliver yngre, og man bliver nødt til at forholde sig til deres univers.«

»Det gør jeg i meget høj grad. Ikke for at være ung med de unge, for det bliver jeg sgu nok ikke, men man bliver nødt til at gå ind i deres rammer og finde ud af, hvad det er for nogen verdener, de lever i.«

Er du en anden slags far for dine to yngste børn end for Isabel?

»Ja, det er jeg nok, for jeg var ikke så moden på det tidspunkt, da jeg fik Isabel. Jeg havde min egen karriere at løbe efter for at få det til at hænge sammen.« 

»Så der var min tilstedeværelse nok ikke helt så god, som den er blevet med dem her, hvor jeg har haft betydelig mere tid og ikke druknet i arbejde.«

»Så i mit tilfælde har det været en stor fordel at få børnene i en høj alder, hvor man selv har løbet hornene af sig. Jeg kan være meget mere til stede.«

Hvad tænker du om, at du i den forbindelse bliver 75 år næste gang?

»Ja, jeg er en gammel far.«

Nu er du jo frisk, men det kan hurtigt ændre sig?

»Ja, det kan det jo gøre med alle mennesker. Det kan man ikke gå og være bange for. Jeg er kendt for at være en kæmpe hypokonder, så jeg kan da forestille mig at fejle alt muligt, men gud være lovet har jeg ikke fejlet ting, som jeg ikke har kunnet overleve.«

Han tilføjer:

»Så det er mere noget med, at de begynder at tænke 'pas på, far, der er glat'. Jeg føler ikke, jeg er den alder – men det er jeg, og det kan jeg ikke løbe fra. Men hvordan de har det med det? Det må mine børn finde ud af.«

Tænker du selv over, hvordan du er som både ægtemand og far om 10-15 år?

»Ja, men det kan jeg ikke gå og tænke over.«