Vidste du, at Jarl Friis-Mikkelsen står bag en af de største danske tv-succeser?

Da B.T. møder den i dag 74-årige multikunstner i forbindelse med hans nye selvbiografi 'Mens vi stadig er her', sætter han ord på et par af sine op- og nedture i tv-branchen.

Han forklarer blandt andet, hvorfor han ikke brød sig om at være chef, hvilket tv-program han fortrød – og hvorfor han ikke har lavet tv i seks år.

Jarl Friis-Mikkelsen blev første gang chef i tv-branchen, da man i 1990 gjorde ham til programchef for den daværende Kanal 2 – en kommerciel tv-kanal, der i midten af 1980'erne havde brudt DR's monopol.

Kanalen blev imidlertid overtaget af et amerikansk selskab, som ifølge Jarl Friis-Mikkelsen hovedsageligt brugte sendefladen på at sende sæbeoperaer, så det var først, da han i 1994 blev ansat som underholdningschef på DR, at han rigtig fik testet sig af i rollen.

»Da jeg blev spurgt, måtte jeg tage et længere tilløb, da jeg gik og mærkede efter, om jeg egnede mig til det. Jeg var bange for at drukne i administration,« fortæller han.

Jarl Friis-Mikkelsen, da han i 1994 blev præsenteret som ny underholdningschef på DR. Foto: Mini Wolff/Ritzau Scanpix

Jarl Friis-Mikkelsen ville gerne være med til at finde på nye tv-programmer og finde nye værter, men han var bange for at drukne i DR's mange regler, og derfor fik han sin gamle kollega, Claus Ib Olsen som souschef til at tage sig af de administrative ting.

Skulle du så også fyre folk?

»Ja, det var en af de første opgaver, jeg faktisk fik. I min afdeling var der 110 ansatte, og da TV2 var kommet og TV3 også var en kommende konkurrent, blev DR nødt til at fyre en del. Så det var jo ikke den fedeste start.«

Jarl Friis-Mikkelsen husker, hvordan han til en samtale blev spurgt, om han var i stand til at fyre sin bedste ven.

»'Det ved jeg ikke', sagde jeg, men tilføjede, at 'noget siger mig, at det ville være rigtig at sige ja'.«

Jarl Friis-Mikkelsen var chef for DR's underholdningsafdeling i tre år, før han selv sagde stop.

»Jeg fandt ud af, at hvis man sidder som chef, så er det fordi, man godt kan lide at have den magt. Den magt var jeg ikke så interesseret i.« 

»Jeg kunne bedre lide at lytte til ideer og lave produkterne, så der fandt jeg ud af, at jeg ikke havde lyst til at være chef.«

Hvad er du mest stolt af i din periode som tv-chef?

»Da jeg indførte 'Husk lige tandbørsten' og besatte det med en vært fra børneafdelingen – altså Casper Christensen – vakte det enorm ramaskrig indenfor murene på DR.«

Han fortsætter:

»Jeg syntes, vi skulle oppe os lidt. Jeg havde sat mig for, at vi skulle have i hvert fald fem programtitler på top ti-listen – for hvad er public service, hvis man ikke har en service for de seere, der skal se det? Der satte jeg alt hårdt på et bræt, og det gik jo.«

Stand-up komikeren Casper christensen og Anette Toftgaard er klar til en ny omgang tandbørster ude i hangaren. Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Du har ikke lavet tv, siden du instruerede tv-serien 'Grethes jul' i 2020. Er det slut med tv?

»Nej, men jeg blev jo grebet af en sindssyg pensel (Jarl Friis-Mikkelsen har i nyere tid haft flere kunstudstillinger, red.). Jeg havde i mange år gået og kigget ind af ruderne på farveforretningerne i København. Jeg kunne mærke, der var noget, der rykkede i mig, og pludselig slap jeg mig selv løs i det.«

Jarl Friis-Mikkelsen forklarer, at han ofte er stoppet op og skiftet genre for at udfordre sig selv – om det så har været at gå fra at lave tv til film til at male.

»Det tror jeg stadig, jeg gør i det små. Jeg kan ikke blive hængende i det. Når jeg kan noget, er det ikke så udfordrende mere. Jeg kan ikke lide rutinepræget præstationer.«

Jarl Friis-Mikkelsens gode ven, Peter Frödin, har titelrollen i tv-serien om 'Grethe'. Foto: Mastiff/TV2

Er du nogensinde kørt død i noget, du har lavet?

»Ja, jeg fik tilbudt at lave 50 programmer at noget, der hed 'Stjerner på stribe' (Quizprogram på TV 2 Charlie i 2013, red.). Det var et meget mærkeligt program med nogle bokse, hvor der sad en kendt i hvert hul. En form for quiz.«

Han fortsætter:

»Jeg var vært, men da det havde kørt en sæson, tænkte jeg: 'Det her svinger ikke rigtig'. Jeg ved ikke, om de fortsatte uden mig, men det blev for konstrueret på en måde. Så det var jeg ikke så stolt af.«