Janni Ree er vant til at suse mellem sit hjem i Danmark og kærestens i Schweiz.

Men på den netop overståede tur om til kæresten Jeppe Stokholm er »det værst tænkelige« sket for Janni Rees hund, mopsen Lola.

Det skriver Janni Ree i et opslag på Instagram, ligesom hun bekræfter det overfor B.T.

»Jeg rystede og var fuldstændig i chok. Det er den værste oplevelse nogensinde,« fortæller Janni Ree.

Janni Ree med mopsen Lola, da hun netop var kommet hjem til familien som spæd. Foto: Privat
Janni Ree med mopsen Lola, da hun netop var kommet hjem til familien som spæd. Foto: Privat

For ved ankomsten i Schweiz lørdag skal Jeppe Stokholm køre hurtigt videre ud at handle ind efter at have sat Janni Ree og hund af.

Men det viser sig, at Lolas hundesnor har sat sig fast i bildøren.

'Jeppe starter bilen uden at se, at Lolas snor hænger fast i døren, jeg skriger STOP STOP. Hele min krop stivner, og jeg når at tænke, at nu mister jeg Lola,' skriver Janni Ree i opslaget.

'Men så stopper Jeppe, og er selv i chok.'

Mopsen Lola endte med forbinding på tre poter efter en tur på dyrehospitalet i Schweiz. Foto: Privat
Mopsen Lola endte med forbinding på tre poter efter en tur på dyrehospitalet i Schweiz. Foto: Privat

Lille Lola måtte hastes på dyrehospitalet, hvor det viste sig, at »hendes tre trædepuder er væk«, fortæller Janni Ree til B.T.

»Jeg kan stadig se hendes udtryk i øjnene, da Jeppe kørte af sted med hende. Der kørte tilfældigvis en bil bag ved med to paramedicinermænd i, som tog sig af mig og Lola. Jeg rystede og var fuldstændig i chok,« forklarer hun.

Men nu er Lolas oprevede, blødende poter blevet renset og bundet ind, og så står den på »stærk smertestillende« for den femårige mops.

Janni Ree har de to mopser, den knap femårige Lola og den to år ældre Cobra.

Det er Janni Rees eksmand Karsten Ree, der fik lov til at vælge navnet til deres tidligere fælles hund. Og der er en ganske særlig grund til, at valget faldt på Lola. Læs mere om det HER.