Janni Ree 'kan få horn i panden, blive æder spændt rasende og være helt umulig', og det kan kæresten, Jeppe Stokholm, i den grad også.

Det fortæller parret i Podimo-podcasten '112 for parforhold'.

Men det er ifølge Janni altså Jeppe, 'der taber sutten' flest gange. 

Da parret bliver spurgt ind til, hvem af de to der er bedst til at sige undskyld efter et skænderi, melder Jeppe sig hurtigt på banen.

»Det synes jeg jo faktisk, at jeg er,« fortæller han til værterne Maria og Pelle Jencel. 

Den udlægning er Janni Ree enig i, men hun mener også, at der er en særlig årsag til, at det er Jeppe der undskylder mest af de to. 

»Ja, men det er også dig der er værst, så det er også på sin plads, at du siger undskyld,« udbryder Janni.

Derudover synes Jeppe også, at han er den bedste til at tilgive. Endnu et udsagn, som Janni ikke er enig med ham i.

Her bliver det nok for Janni Ree, der med latter i stemmen udbryder »så stopper festen«

Jeppe afslutter samtalen med at fortælle til værterne, at man skal vælge sin kampe, og at netop denne vil han ikke gå ind i.

Parret stod frem som kærester i september 2024, efter at de to et par måneder forinden 'mødtes' over telefonen.