Janni Ree er netop nu aktuel med en nye bog.

Den er tilsyneladende så populær, at folk river den ned fra hylderne.

Desværre for Ree i en sådan grad, at ikke alle betaler for den, fortæller hun til Her & Nu. 

Hun fortæller til ugebladet, at otte eksemplarer af boger er blevet stjålet i Amager Centret i København. 

»Jeg var rundt i de forskellige boghandlere i Amager Centret, og der var stjålet otte stykker. Jeg blev meget overrasket. Hvem stjæler bøger? Og så otte samme sted,« fortæller Janni Ree til Her & Nu.

Det er dog langt fra første gang, at Janni Ree bliver udsat for tyveri. 

Da hun for år tilbage var aktuel med Oddset-reklamerne, oplevede hun, at både plakater og hele figurer blev stjålet. 

På trods af tyveriet er der godt nyt.

Salget af bogen – 'Kærlighedens mange ansigter' går nemlig godt.