Før hun blev gift med Karsten Ree, hed hun Janni Mathorne Christensen.

Hun blev desuden oftest blot kaldt 'Oddset-Janni' med henvisning til en populær reklamekampagne, så spørgsmålet er nu, hvad Janni Ree vil kalde sig, når hun bliver skilt fra Karsten.

»Jeg beholder navnet!,« fortæller Janni Ree til B.T. og uddyber:

»Nu har jeg heddet det i så mange år, så det beholder jeg.«

Når man går igennem en bøvlet skilsmisse, som I gør, så kunne mange nok have lyst til bare at pakke det hele væk og droppe den andens navn igen – det har du ikke lyst til?

»Overhovedet ikke. Nu har jeg heddet det så længe, så ville det være mærkeligt at skifte navn, så det beholder jeg,« slår Janni Ree fast.

De blev gift tilbage i april 2015 på Rudersdal Rådhus, men efter knap ti år som ægtefolk, kom det tirsdag frem, at de skal skilles.

Og det er ikke gået stille for sig.

Janni og Karsten Ree blev officielt skilt i januar med tilbagevirkende kraft fra november efter et længere drama om deres skilsmisse.
Janni og Karsten Ree blev officielt skilt i januar med tilbagevirkende kraft fra november efter et længere drama om deres skilsmisse. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Begge parter har modstridende fastholdt, at det var dem selv, der havde bedt om skilsmissen.

Janni Ree har desuden anklaget Karsten Ree for at stikke af fra sin mundtlige aftale om at hjælpe hende økonomisk videre i tilfælde af deres skilsmisse.

Fra Karsten Rees lejr har man med henvisning til privatlivets fred afvist at kommentere yderligere, herunder også beskyldningerne fra Janni Ree.

Men nu står det altså klart, at den 54-årige mediepersonlighed beholder Ree-efternavnet fra sin 79-årige kommende eksmand.