Jan Grarup sælger særligt ur – vurderes til 50.000 kroner
Stjernefotografen sender også en hilsen til den heldige køber.

Stjernefotografen sender også en hilsen til den heldige køber.

Den skandaliserede danske krigsfotograf Jan Grarup sætter nu et helt særligt ur på aktion.
»Udover at være kendt som en virkelig attraktiv og teknologisk nyskabende urmodel har netop dette eksemplar fulgt en af Danmarks mest berømte krigsfotografer over hele verden, hvilket gør det helt unikt,« siger Vilhelm Bramsen fra auktionshuset Bruun Rasmussen.
Der er tale om et såkaldt Breitling Emergency-ur, der såmænd har en indbygget nødsender.
Vurderingen lyder på 40.000-50.000 kroner.
Med i et eventuelt køb får man også et fotografi fra Jan Grarup samt en personlig hilsen:
»Tillykke med uret – pas på det. Det har fulgt mig verden rundt,« står der. Se her:

Jan Grarup har i de senere år været i vælten, fordi det fra flere kanter er kommet frem, at han har løjet om sine billeder og beretninger fra sine reportagerejser rundt omkring i verden.
Det har han selv fortalt om helt eksklusivt for B.T. – læs mere her.
I efteråret sidste år fik fotografen så en stor hjerneblødning, og han har siden trukket sig fra offentligheden.
Breitling Emergency-uret blev i øvrigt lanceret i 1995. Det blev udviklet »til piloter, eventyrere og professionelle, der arbejdede i afsidesliggende eller risikofyldte områder, hvor muligheden for at sende et nødsignal kunne være afgørende«.