Da influencer Irina Olsen for en måned siden meldte ud på Instagram, at hun var gået fra sin mand Morten 'Faustix' Olsen, var der ét 'like', der skilte sig ud.

I kommentarsporet var der nemlig ikke kun støtte fra fans og kendisser som Jim Lyngvild og Pernille Rosendahl, men også et online-hjerte fra Mette Frederiksen.

Da Irina Olsen fredag aften er til Elle Awards, fortæller hun om sin relation til statsministeren.

»Jeg bliver jo inviteret til nogle af de events, som Mette afholder, og vi har for eksempel haft nogle gode snakke om Ukraine.«

Hun fortsætter:

»Så jeg synes, vi har et professionelt forhold, og det er jeg glad for. Jeg sætter pris på, at hun kvinde til kvinde supportede mig offentligt.«

Irina Olsen.
Irina Olsen. Anthon Unger

Hun tilføjer:

»Jeg ved godt, at det måske ikke er noget, man har set hende gør før, men jeg tænkte oprigtigt, at det bare var en 'kvinde til kvinde'-support.«

En journalist spørger, om hun mødes med statsministeren ud over de formelle events.

Her ryster hun smilende på hovedet.

Mette Frederiksen.
Mette Frederiksen. Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix

»Min kalender er vild for tiden, men jeg tror Mettes kalender er endnu vildere. Når jeg bliver inviteret til hendes ting, er det også altid en repræsentant, der skriver, så jeg har hende ikke på speeddial.«

Hun tilføjer:

»Endnu.. Så vi er ikke på sms, men hun liker tit mine ting på 'stories'.

Nathalie Larsen, der er ekspert i sociale medier, har tidligere givet sit bud på, hvorfor Mette Frederiksen pludselig dukkede op i Irina Olsens kommentarspor.

Det kan du læse mere om HER.