Først blev hun kendt som Irina Babenko. 

Siden blev hun gift med dj'en Faustix og tog hans efternavn Olsen, men efter deres brud, er influenceren nu på udkig efter et nyt efternavn.

Det er cirka en måned siden, at Irina Olsen afslørede, at hun er gået fra sin mand, Morten 'Faustix' Olsen.

De blev gift i 2019 og har to børn, men nu er de altså gået fra hinanden, og det er ikke nemt at være i, fortæller Irina Olsen, da hun fredag aften er til Elle Awards.

»Jeg har to dejlige børn, og det er jeg glad og tilfreds med. Nu har vi bare fået en lidt anderledes familiekonstellation, og jeg prøver at tage en dag ad gangen.«

Hun fortæller videre, at hun og Morten Olsen stadig er på talefod, da det er vigtigt for dem at vise deres børn, at de stadig godt kan sammen.

Irina Olsen.
Irina Olsen. Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Hun tilføjer:

»Den ene dag kan det være fint, andre dag er det ikke fint. Det kan være svært at sætte ord på.«

Irina Olsen er allerede begyndt at se en ny. 

Hun fortæller, at det er en, hun kendte lidt i forvejen og tilføjer, at hun muligvis tager ham med, næste gang hun er til et offentligt event.

Da B.T. spørger, om hun har gjort sig nogle tanker om sit efternavn, svarer hun med et grin:

»Ja! Jeg ved ikke, hvad jeg gør. Jeg har tænkt over det. Jeg overvejer at tage min mors pigenavn Draca.«

Hun tilføjer:

»Jeg kan godt lide, at det lyder meget som Dracula.«