Allerede dengang var hun åben omkring, at hun havde aborteret.

Men først nu afslører Irina Draga, at aborten faktisk var selvvalgt – og at der lå en dyster årsag bag den.

Irina og Morten Olsen er ikke sammen længere, og hun har i stedet fundet kærligheden i musikeren Carl Knast, som hun fortsat er ganske hemmelighedsfuld omkring. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Den i dag 39-årige realitystjerne er netop udkommet med sin nye bog 'Stærkere end stilheden', der særligt handler om tiden under og efter hendes forhold med eksmanden og faren til hendes børn, Morten 'Faustix' Olsen.

Eksparret har den i dag 11-årige datter Allessia og den 3-årige Aston sammen.

Men i 2017, da datteren var et år gammel, blev hun gravid for anden gang – men her endte Irina altså med at vælge at abortere, afslører hun nu i sin nye bog.

Hun udpensler ikke mindst, hvor alene hun følte sig, da hun var gravid med Allessia, mens hun oplevede, at hendes daværende kæreste og faren til deres kommende barn ikke svarede, når hun kaldte, generelt var fraværende og drak sig fuld i hverdagene og ikke viste omsorg for hende eller hendes situation som gravid.

I Kanal 4-programmet 'The Olsens' har man kunnet følge familiens liv. I dag er Morten Olsen og Irina Olsen skilt, men deles i en 7/7-ordning om deres i dag 2-årige søn Aston og 10-årige datter Allessia. Foto: Carsten Andersen

I bogen kalder hun derfor sin første graviditet med datteren for »et mareridt«.

»Dengang svor jeg, at jeg aldrig igen ville føle mig så alene under en graviditet og stå som nybagt mor med hele ansvaret for et lille barn. ALDRIG ville jeg opleve det igen,« skriver Irina Draga.

»Det var også derfor, jeg fik en abort, da Allessia var omkring et år gammel, og jeg, uden at vi havde planlagt det, var blevet gravid igen.«

Irina Draga afslørede allerede dengang i starten af 2018 åbent på sin blog, at hun havde aborteret.

Irina Draga er aktuel med sin nye bog 'Stærkere end stilheden', der udkommer torsdag 22. oktober fra Gyldendal. Foto: Gyldendal / PR

Men da Ekstra Bladet spurgte mere ind til hendes forgangne hårde år, der var omdrejningspunktet i blogindlægget, ville hun dog ikke sige for meget om aborten.

»Jeg vil ikke ind på detaljerne om, hvorvidt den var spontan eller planlagt, men det skete i hvert fald, og det var rigtig hårdt,« lød det da fra Irina Draga.

Men nu afslører hun altså sandheden om aborten i sin nye bog – og hvorfor hun valgte at få foretaget den.

Efterfølgende gik Irina Draga og Morten Olsen fra hinanden, men fandt sammen igen og fik siden også sønnen Aston. 

Irina Draga delte også ud om skilsmissen i TV 2-dokumentarserien 'Irina i stykker'. Foto: TV 2

Irina havde da fået fornyet håb for, at denne graviditet ville blive anderledes, forklarer hun i sin nye bog.

»Det håb døde desværre hurtigt. Og måske kommer jeg aldrig til at opleve den slags graviditet og den dejlige, magiske tid med en nyfødt og et nervesystem i ro. Det sørger jeg lidt over den dag i dag,« skriver Irina Draga nu.

Parret gik endegyldigt fra hinanden og blev skilt i efteråret 2025, og i dag har de begge nye kærester.

Morten Olsen er blevet forelagt passagerne om ham i bogen, men han har ikke ønsket at kommentere dem. 

B.T. forsøger ligeledes at få en kommentar fra ham, men til medier som Se & Hør har han blot henvist til sit Instagram-opslag.

Her har Morten Olsen forud for udgivelsen brudt tavsheden og sagt, at flere af Irina Dragas beskrivelser af deres forhold og brud er »meget unuancerede« og »gavner ingen«. Læs mere om det HER.

Irina Dragas bog 'Stærkere end stilheden' udkommer torsdag 22. oktober fra Gyldendal.