Det er 21 år siden, at storhittet 'Klovn' løb af stablen for første gang og tog danskerne med storm. 

Og for kort tid siden kom de sidste optagelser til en 11. sæson i klassen. 

Skuespiller Iben Hjejle har i en lang årrække beriget danskerne med sin præstation som karakter i serien af samme navn. Hun kan dog hverken be- eller afkræfte, hvorvidt hun vil vende tilbage til skærmen. 

Selvom der formentlig er mange danskere, der håber på et gensyn med skuespillerinden. 

»Man må vente og se alle afsnit fra start til slut. Vi kan ikke vide det,« udtaler hun til den fremmødte presse til frisør Gun-Britt 50-års jubilæum. 

»Jeg har glemt alt,« siger hun videre og lukker ned for spekulationerne og spørgsmålene om en mulig tilbagevendelse i den kommende 'Klovn'-sæson. 

Det dynamiske firkløver har fået danskerne til at grine utallige gange. 
Det dynamiske firkløver har fået danskerne til at grine utallige gange.  Foto: Liselotte Sabroe

Siden 2005 har Casper Christensen og Frank Hvam fået danskerne til at krumme tæer med et hav af pinligheder i den populære serie. 

Komikerparret har netop sat et punktum i optagelserne til den 11. sæson – som måske kan være den sidste af slagsen. 

I hvert fald, hvis man skal tro på, hvad Casper Christensen skriver i en udgave af sit nyhedsbrev CC CLUB. 

'Det er det sidste afsnit, vi optager, måske nogensinde,' skriver han i nyhedsbrevet og fortsætter:

'Så det er ganske særligt at være samlet og bo sammen med 'Klovn'-holdet for denne finale.'

Det er efterhånden blevet offentligt kendt, af en af de kommende afsnit bliver filmet under varmere himmelstrøg – nærmere Portugal. 

I nyhedsbrevet fremgår det nemlig, at det sidste afsnit i 11. sæson indspilles i netop Portugal.