Iben Hjejle afslører: Ikke første gang
Den garvede skuespiller er før blevet spurgt, om hun ville vende tilbage til Klovn-universet.

Den garvede skuespiller er før blevet spurgt, om hun ville vende tilbage til Klovn-universet.

Om få dage går det løs.
En splinterny sæson af den ikoniske sitcom 'Klovn' ruller over skærmen, og her har særligt et navn på rollelisten skilt sig ud.
Favoritten Iben Hjejle er nemlig tilbage som en del af castet. Hun spillede med i de første seks sæsoner af den legendariske serie.
Men det er angiveligt ikke første gang, at den prominente skuespiller har fået tilbuddet om at komme tilbage i serien.
Det skriver HER&NU.
Adspurgt, hvad hun tænkte om første gang, muligheden for at komme tilbage i serien bød sig, afslører hun, at Casper Christensen og Frank Hvam har prøvet at lokke hende tilbage før.
»Det var jo ikke første gang. Vi har siddet og drukket kaffe, lagt arm og spist vaniljekranse, skændtes og gjort ved. Og nu synes jeg, at de (Casper og Frank, red.) havde gjort sig fortjent til det,« siger hun ifølge mediet.
Videre fortæller hun, at der flere gange har været dialog, men at de i fællesskab er kommet frem til, at tiden ikke var rigtig. Men det er den nu.
Den 11. sæson af 'Klovn' har premiere søndag den 19. juli.