'Hotel Romantik'-par deler ritual: Gør det hver aften
Erik og Gina er efter DR-programmet flyttet sammen.

Erik og Gina er efter DR-programmet flyttet sammen.

Trofaste 'Hotel Romantik'-seere kunne se med, da kærligheden blomstrede mellem Erik og Gina.
Og magien er fortsat, efter de er kommet hjem fra optagelserne til DR-programmet.
Blot en måned efter flyttede de sammen, og nu har parret allerede boet sammen i ni måneder, afslører de til Se og Hør.
Vejen til en god hverdag har blandt andet været gennem en forventningsafstemning, fortæller Erik og Gina til mediet.
»Vi har haft den der samtale om, hvad der sker, når hverdagen kommer, og den er bare blevet så suverænt god. Det er total kærlighed, total omsorg, gensidig berigelse og inspiration.«
Og så husker parret at holde fast i helt særlige rutiner både morgen og aften.
Morgenen starter med, at Erik brygger kaffe, hvorefter parret nyder at drikke en cappuccino på sengen, mens de læser nyheder sammen.
Det er dog aftenritualet, som ifølge parret er særligt givende.
Her siger de »tak for i dag«, inden de går i seng – og er der nogle problemer, vender de det inden sengetid.
70-årige Gina og 72-årige Erik peger på, at de ikke har mange år tilbage, derfor gælder det om »at få det bedste ud af det«. De håber på, at de får 10 år sammen.