»Man skal passe på med ikke at blive et gammelt vrag,« lyder det fra Keld Heick.
B.T. har mødt Keld og Hilda Heick til en snak om, hvorfor de nu vælger at indstille karrieren, hvordan det hele startede med en skideballe, og hvad de skal lave fremover.
Efter 45 år som Danmarks førende dansktop-duo har Keld og Hilda valgt at sige stop i forbindelse med, at de i år begge fylder 80 år.
»Jeg har altid sagt, at man ikke skal stå på en scene, hvis man pludselig er blevet gammel,« fortæller Hilda, da B.T. møder ægteparret i deres hjem i Holte nord for København.
»Vi har oplevet både udenlandske og enkelte danske kunstnere, hvor man tænkte, at de nok skulle være stoppet lidt før,« tilføjer hun og forklarer, at det fysisk også er blevet hårdere.
»Vi skal kæmpe lidt mere for at stemmerne fungerer. Da vi startede op her efter jul, var den hård.«
»Stemmebåndene er ikke så smidige, som da vi var yngre,« indskyder Keld.
Keld og Hildas fælles musikalske karriere begyndte i 1976, da Keld fik overtalt Hilda til at synge med på sangen 'Do You Speak English'.
»Jeg ville egentlig slet ikke synge på pladen,« fortæller Hilda, der syntes, hun havde et glimrende job som programmør og derfor heller ikke ville med Keld ud og spille.
Keld var imidlertid begyndt at få problemer med stemmen.
Han var vant til at spille maratonkoncerter med sit band 'The Donkeys', hvilket stemmebåndet ikke kunne holde til i længden, og derfor måtte han i 1980 gå solo.
Keld var dog ikke glad for livet alene på landevejen, hvilket Hilda godt kunne mærke.
Han overvejede, om han simpelthen skulle droppe musikken helt og i stedet arbejde som skolelærer, men det syntes Hilda var synd.
»Jeg vidste jo, at Keld ikke kunne leve uden sin musik. Han blev med at spørge, om ikke jeg ville med ud og spille – og så endte jeg med at tage med,« griner hun.
Det var Flemming 'Bamse' Jørgensens daværende koncertarrangør, der en dag fik gjort Keld og Hilda-brandet officielt.
»Han ringede tit til os og spurgte, om ikke snart vi skulle ud og synge. Han mente, der manglede en duo i Danmark,« fortæller Hilda og fortsætter:
»En dag stod han pludselig ude foran vores dør. Han var meget ihærdig. 'Nå, skal vi så lave en aftale?', sagde han, og så aftalte vi, at jeg i første omgang skulle med Keld ud på ti job.«
Hilda husker tydeligt debutkoncerten 6. februar 1981.
»Jeg var rædselsslagen. Jeg havde kun prøvet at synge i et studie og i et skolekor, hvor man kunne gemme sig bag de andre,« smiler hun og afslører, hvordan hun alligevel gennemførte:
»Jeg blev jo ved med at sige, at jeg ikke kunne. Så var det, at Keld gav mig en stor skideballe. Og heldigvis var publikum jo så søde.«
»Ja, du blev virkelig støttet,« tilføjer Keld.
Én koncert blev til flere, og med tiden blev Hilda så glad for at optræde med Keld, at hun sagde sit programmørjob op.
Som optakt til deres allersidste koncert 6. februar i Portalen i Greve, har Keld og Hilda rejst landet rundt på en større afskedsturné.
En oplevelse de kalder for 'rørende'.
»Der har været masser af arrangører og publikum, som vi har skulle sige farvel til. Nogen har stået med tårer i øjnene og det er svært ikke at blive smittet af,« fortæller Keld.
Han fortæller videre, at det især har været specielt at slutte koncerterne med signaturhittet 'Vi skal gå hånd i hånd'.
»Den vil jo altid blive hængende. Der løber tårerne ned af kinderne hos nogle af publikum. Der går det for alvor op for en, at det er slut. Den tanke skal man lige vænne sig til.«
Selvom de altså nu går på musikalsk pension, har Keld og Hilda ikke tænkt sig at gå i stå.
For det første vil de gerne bruge deres nye ekstra fritid på at få set noget mere af verden.
Hilda vil også gerne skrive noget mere og taler for tiden med et bogforlag, og så har Keld nævnt for sine kolleger, at de bare skal sige til, hvis de mangler hjælp til en sangtekst.
»Vi kan jo ikke bare sætte os foran fjernsynet og drikke kaffe hele dagen. Så dør vi jo hurtigt,« fortæller Hilda og slår fast, at de derudover ikke lider af de store fysiske skavanker.
»Det kan godt være, det knirker lidt i knoglerne en gang imellem, men vi har det saftsuseme godt.«
Og I kommer ikke til at fortryde jeres karrierestop?
»Nej,« lyder det fra Keld.
»Selvfølgelig kommer vi til at savne publikum, arrangørerne, lydfolkene og alle de andre, men det er bedre, at vi selv siger stop,« smiler Hilda.