Der skal snart være fest i Linnet-familien. 

Den danske sangstjerne Anne Linnet dukkede tirsdag aften op på den røde løber med sin søn, hitmageren Xander Linnet, under armen inden filmpremieren på 'Michael', der handler om Michael Jacksons liv. 

Xander slog igennem i 2011 med kæmpehittet 'Det burde ikke være sådan her'.
Xander slog igennem i 2011 med kæmpehittet 'Det burde ikke være sådan her'. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Her spurgte den fremmødte presse ind til rygterne om, at Xander Linnet er blevet forlovet. 

Men det ville 'Indre by'-sangeren dog ikke rigtigt svare på, og så måtte mor træde til, skriver Se og Hør

»Det tror jeg da nok, du er – men det er også en hemmelighed, ikke?« sagde 72-årige Anne Linnet til sin 38-årige søn.

»Du er en hemmelighedsfuld herre,« fortsatte Anne Linnet og afslørede dermed det hele.

Xander fortalte efterfølgende, at han går lidt stille med dørene omkring sit privatliv, da han hellere vil have, at det skal handle om musikken.