Mange kender til den stemme, som man kun selv kan høre.

Stemmen, der skaber usikkerhed og tvivl oftest uden noget rationelt grundlag.

Den kan fylde en hel del, og holder mange mennesker væk fra, at udfylde deres fulde potentiale. 

Og den kan ramme alle – også tidligere statsministre som Helle Thorning-Schmidt. Det åbner hun op for i et interview med Alt.

»Én ting er, hvad dem omkring dig siger. Pressen, offentligheden, kulturen, dine partifæller. Men en helt anden ting er, hvad du siger til dig selv. »Hvad har du egentlig at fortælle«, kunne jeg tænke,« siger hun og tilføjer:

»Hvis der sidder en masse mennesker fra en eller anden stor, fin sektor, som jeg skal tale til, siger stemmen: »Hvad kan jeg egentlig sige, som vil berige deres liv?« Det er jo en hård stemme at have med sig, og den bryder jeg mig ikke så meget om.«

I psykologien bliver den tilstand beskrevet som imposter-syndrom. 

Den tvivl, der følger med imposter-syndromet, kan stadig dukke op hos Helle Thorning-Schmidt. Det kan være, når hun står foran et publikum for at holde en tale eller et foredrag – men også, når hun ligger vågen om natten.

Så kan tankerne begynde at køre.

Det er en indre kritiker, som tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt har kendt, siden hun var barn og skulle optræde til korkoncerter eller danseforestillinger.

Men gennem årene har hun arbejdet på at holde tvivlen i skak og undgå, at den udvikler sig til hård selvkritik.

Erfaringerne har gjort det lettere for hende at håndtere tankerne, men nogle gange er hun nødt til aktivt at minde sig selv om, hvordan hun bør tale til sig selv.

Det er ikke noget, hun altid har været god til. Hendes mand har ifølge Thorning-Schmidt flere gange påpeget, at hun kan være meget hård ved sig selv.

Samtidig er den høje barre ikke nødvendigvis kun en ulempe. For hende kan tvivlen også fungere som en drivkraft.

Hun beskriver, hvordan hun ofte bliver imponeret af andre mennesker og får lyst til at lære mere, forberede sig bedre og gøre sig mere umage. 

For Thorning-Schmidt handler det derfor ikke nødvendigvis om at slippe helt af med importer-syndromet. Tvivlen kan også være med til at holde hende skarp og forhindre, at hun bliver for selvtilfreds.