Den garvede skuespiller, filminstruktør og forfatter Hella Joof får sig snart en ny titel som mormor.

Hendes datter, Olivia Joof, er nemlig gravid, som hun glædeligt delte mandag i et opslag på sin Instagram-profil.

I opslaget skriver hun:

»Vil lave saft gyldne dråber så plukker druer i en vind af hvepse imens jeg mærker ting.«

Selvom teksten i sig selv er kryptisk, efterlader et medfølgende billede af Olivia Joofs mave absolut ingen tvivl.

Det vælter ind med varme lykønskninger til den 38-årige skuespillerinde og kæresten i kommentarsporet. 

Olivia Joof har blandt andet spillet med i serierne 'Skruk' og 'Dasegarderoben'. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Her kan man blandt andre finde kendte navne som Nikolaj Koppel, Lord Siva, Danica Curcic og Peter Frödin, der alle sender masser af kærlighed afsted til det kommende forældrepar.

Også Hella Joofs begejstring er til at tage og føle på i kommentarsporet:

»Mærker Guds og kærlighedens velsignelse!,« skriver hun begejstret efterfulgt af et væld af glade emojis.

Hella Joof fik sin datter Olivia Joof sammen med skuespilleren Runi Lewerissa.

Datteren har trådt tæt i sine forældres fodspor i underholdningsbranchen, hvor hun for alvor har etableret sig som en anerkendt skuespillerinde.

Hun har blandt haft roller i de populære danske tv – serier 'Skruk' og 'Dansegarderoben'.