Det slår aldrig fejl. Han kan se det på lang afstand, når mænd styrer mod ham på gaden med julelys i øjnene. Ved præcis, hvad de vil spørge om.

»Igen og igen må jeg forklare, at det er en musikvideo. At nej, vi havde ikke sex, nej, hun var ikke min kæreste. Men det er, hvad de tror,« har den amerikanske rockstjerne Chris Isaak sagt. Om reaktionerne på de hede omfavnelser, han i 1989 havde. Med danske Helena Christensen.