Den danske skuespiller Hanne Stensgaard er død.

Hun blev 73 år.

Det skriver hendes datter Rosita Lewerissa på Facebook. 

'Den 24. september tog min elskede mor, Hanne Stensgaard, sit sidste åndedrag i mine arme til tonerne af Savage Rose-sangen 'Wild Child' og døde for anden og sidste gang', skriver hun og tilføjer:

'Hun var i sin essens et wild child, der altid gik sine egne veje og besad en viljestyrke og egenrådighed, som jeg aldrig har set mage. Hun elskede livet, mig og sine børnebørn så inderligt og havde så meget lyst til at blive længere i dette liv'.

Stensgaard er nok mest kendt for rollen som prinsesse Miamaja i 'Jul på slottet'.

Hanne Stensgaard skulle ifølge datteren været gået bort efter en kræftsygdom. 

'Hvis der var nogen på denne grønne jord, der kunne kurere kræft med urter og tankens kraft alene, så er jeg fuldstændig sikker på at det havde været hende. Men sådan gik det ikke. Nu har vi mistet en funklende stjerne og himlen har fået en ny. Elsker dig for evigt allerkæreste, skønne, vilde, vise, sjove og selvstændige Hanne'.

Hanne Stensgaard vil blive bisat fredag i næste uge fra Vor Frelser Kirke på Christianshavn i København.