Tv-parret Sofie Linde og Joakim Ingversen kan smile hele vejen til banken.

For i parrets firma er sidste års underskud vendt til et flot overskud.

Det skriver Se og Hør.

Firmaet med navnet Vestegnede ApS ejer de med deres manager, Line Køhlert Breinholt, der er gift med tv-vært Anders Breinholt.

Linde, Ingversen og Breinholt ejer en tredjedel hver.

Og nu er der altså godt nyt oven på sidste års mavepuster.

I fjor viste firmaets første regnskab således et underskud på 75.261 kroner, men det har tv-parret nu vendt.

Således lander resultatet for det forgangne regnskabsår fra juli 2024 til juni 2025 på 615.905 kroner før skat, og da ingen af dem har trukket løn ud til sig selv, bliver resultatet 479.903 kroner efter skat, skriver Se og Hør.

Også den samlede formue er vokset, så der nu står 446.642 kroner på bundlinjen.

Det må være en glædelig nyhed for tv-parret fra TV 2s hitserie 'Linde på Langeland', hvor de forleden kunne fortælle, at renoveringspengekassen til huset 'Vennely' snart er tom. Det kan du læse mere om HER.