Under et halv år nåede de at danne par.

Men selvom den 79-årige rigmand Karsten Ree og den 58-årige kunstner Gitte Peters er gået fra hinanden, så ses de stadig jævnligt.

Det fortæller Gitte Peters til Se & Hør.

»Karsten og jeg har det super fint med hinanden. Der er intet drama her. Vi er de samme gode og nære venner, som vi altid har været. Vi kender hinanden så godt. Jeg rejser og arbejder en del for tiden, men vi ses da, når tiden er til det, og vi begge er i landet,« siger Gitte Peters til ugebladet.

B.T. forsøger at få en kommentar fra Karsten Ree gennem hans talsperson Sune Aagard.

Gitte Peters er en 58-årig kunstner, og mandag dukkede hun op i selskab med den 79-årige rigmand Karsten Ree, som hun dog afviste at være andet end nære venner med.
Gitte Peters er en 58-årig kunstner, og mandag dukkede hun op i selskab med den 79-årige rigmand Karsten Ree, som hun dog afviste at være andet end nære venner med. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

I november bekræftede Karsten Ree og Gitte Peters via en pressemeddelelse fra Ree Holding, at de i slutningen af august var blevet kærester.

»Vores forhold har udviklet sig positivt, så vi i dag siger om os selv, at vi er et par,« lød det da.

I september skabte deres forhold opmærksomhed, fordi de for første gang dukkede op sammen til uddelingen af Rungstedlundprisen.

Her fastholdt både Karsten Ree og Gitte Peters dog, at de blot var mangeårige venner, selvom de blandt andet blev set holde i hånd under prisuddelingen.

Siden bekræftede de altså, at de ganske rigtigt var et par – men i slutningen af februar blev forholdet fortid.

Gitte Peters har før været i forhold med velkendte og prominente mænd som sangeren Stig Rossen og fodboldlegenden Jan Mølby. Læs mere om det HER.