Ghita Nørby har før vakt opsigt ved at sige, at hun glæder sig til at dø.
Men faktisk har den 90-årige skuespiller planlagt grundigt, hvordan hun vil herfra – og ét enkelt punkt er hun vendt 180 grader på.
Det afslører hun i Podimo-podcasten 'En anden tid', hvor hun vikarierer for sygemeldte Hella Joof.
Her slår Ghita Nørby fast, at hun ikke er bange for døden, og hun gør heller ikke noget for at forlænge det liv, hun har tilbage.
Tværtimod tænker hun »rigtig meget« over, hvordan hun vil herfra.
»Vi har da nogle dødsmøder!« forklarer hun med et grin om sin katolske veninde.
Ved sit andet bryllup – med den afdøde entertainer Dario Campeotto i 1963 – blev Ghita Nørby nemlig selv katolik, og det har hun fortsat med at være, selvom hun hverken er synderligt troende eller nogen hyppig kirkegænger.
Men sammen med sin katolske veninde spiller Ghita Nørby så terningspillet balut, mens de planlægger hendes sidste rejse.
»Vi kalder det nogle gange 'dødsbalut', det er måske en tand for meget, men det gør vi så, og så snakker vi om, hvad der skal ske, og hvad der skal synges og hvordan, det skal være – og det skal i hvert fald være festligt,« slår Ghita Nørby fast.
Hun vil dog ikke røbe, hvad hendes konkrete plan for hendes bortgang er. Der må man vente og se, lyder det.
Men den 90-årige skuespiller slår fast, at man skal holde 'dødsmøder' og have en plan med, hvad der skal ske, når man engang ikke er her mere.
»Det skal du. Dine omgivelser skal ikke stå der med håret i postkassen og spørge, hvad man nu skal finde på til det stakkels menneske, der ligger der. Det kan man da godt tage del i,« siger Ghita Nørby.
Har skiftet mening efter hundens død
Selv har den 90-årige skuespillerinde planlagt så længe, hvordan hun vil herfra, at hun ikke kan huske, hvornår det første dødsmøde med veninden blev holdt.
Men en ting ved sin død har hun skiftet mening om undervejs.
»Egentligt ville jeg ikke have haft nogen sten eller noget som helst,« siger Ghita Nørby i podcasten.
Hun havde tænkt, at en gravsten var »overflødigt«. Men så mistede hun for to år tilbage sin elskede mynde Aki.
»Der har jeg en lille sten i haven. Og når jeg tænker på hvor mange gange, jeg går hen til den lille sten og tænker på min elskede hund, så tænkte jeg pludselig, at det er fattigt at sige, at der ikke må være noget som helst, hvor der står Ghita på – det kan der da godt være.«
Begge Ghita Nørbys forældre er derimod blevet begravet på de ukendtes grav, og her har hun også siden savnet at »have et sted at gå hen med tankerne«.
Men selvom Ghita Nørby ikke forestiller sig, at hun også i efterlivet vil befinde sig på sit gravsted, så har hun ikke noget bud på, hvor hun så er, når hun ikke er her mere.
»Det har jeg slet ikke spekuleret i, hvor man skal hen. Det må jeg indrømme, det gør jeg mig slet ikke nogen forestillinger om rigtigt. Altså, det er ligesom ud i det uvisse, ud i solen, der skinner eller månen, der lyser, oppe i himmelrummet eller hvor som helst, det har jeg ikke sådan nogen placering på.«
Ghita Nørby fortæller desuden i samme afsnit, at hun er blevet afvist af Mikael Bertelsen – hun ville nemlig gerne lave sin udgave af 'Det sidste ord' om. Læs mere om det HER.