Ghita Nørby afslører: Kæmper med det
Den 91-årige skuespiller måtte gemme sider af sig selv væk som barn.

Det har altid boet i Ghita Nørby.
Men stod det til hendes mor, skulle det pakkes langt væk bag lås og slå.
Overfor Alt beskriver den folkekære skuespiller, hvordan vreden blev en kamp for hende at skjule og holde nede som barn.
»Min mor ville slet ikke have, at jeg var den, jeg var. Jeg sagde aldrig noget til hende, når hun var efter mig, det gjorde jeg faktisk ikke. Jeg var tavs overfor hende. Hvis jeg sagde noget, så hørte hun alligevel heller aldrig på mig,« fortæller hun til mediet.
Som barn fortalte skuespillerens mor, at vreden var en grim følelse.
Men som teenager blev det for meget for Ghita Nørby at pakke sine voldsomme følelser væk.
Nu pakkede hun i stedet sine ting og fløj fra reden.
Hun tog de første skridt på rejsen mod at acceptere alle sider af sig selv – også de følelser, hendes mor havde kategoriseret som 'grimme'.
Med hjælp fra en psykolog og gennem roller på et teater lærte hun at dyrke sine mørke sider.
Dog er der sider fra barndommen, som stadig sidder i hende. Hun fortæller til mediet, at det altid har været svært for hende at sige nej til ting.
Det øver hun sig fortsat på, mens hun får hjælp af sin familie.