Stephanie 'Geggo' og Cengiz Salvarli har taget en stor beslutning.
Realityægteparret har ellers over to sæsoner delt ud af deres familieliv og renoveringsprojekter i hjemmet i Tårnby, men nu har de sat huset til salg.
Det skriver Realityportalen, der har fået det bekræftet af RealMæglerne på Amager.
Det er nemlig herigennem, at Stephanie 'Geggo' Salvarli og Cengiz Salvarli har sat deres hjem gennem det sidste to og et halvt år til salg.
I Viaplay-programmet 'Langt fra Bryggen' så man ikke mindst, hvordan parret satte familiens hjem i stand.
Og det har tilsyneladende kunnet betale sig, for hvis Geggo og Cengiz får solgt til udbudsprisen, kan de score en gevinst på 2,3 millioner kroner.
I 2022 købte tv-ægteparret nemlig villaen i Tårnby for knap 5,4 millioner, mens huset nu er sat til salg til knap 7,7 millioner kroner.
Stephanie 'Geggo' Salvarli blev først kendt som en del af realityhittet 'Familien fra Bryggen' sammen med mor Linse Kessler og bedstemor Mopper.
Siden er Mopper gået bort, og både Geggo og Linse mener, at hendes dødsårsag skal holdes hemmelig – selvom hendes søn, bokselegenden Mikkel Kessler, har afsløret hemmeligheden. Læs mere om det HER.