Hun dansede sig til tops i 'Vild med dans' sidste år, men i år er der overhovedet ikke blevet plads til Karina Frimodt.
Og hun på ingen måde skjul på, at hun er skuffet. Meget.
»Jeg vil ikke pakke noget ind, jeg er megaked af, at jeg ikke skal være en del af dansefamilien og møde en ny dansepartner som jeg igen skulle trylle moves med,« skriver hun lørdag i et opslag på Instagram (se det i bunden af artiklen).
Her skriver hun videre, at der »desværre ikke var det rigtige match til mig i år«.

Karina Frimodt har været med i det populære TV 2-program i hele 13 sæsoner ud af 20 mulige.
Og i 2023 lykkedes det hende altså at vinde for første gange – med den tidligere fodboldspiller Kasper Fisker – men det resulterede altså ikke endnu et genvalg.
Men døren til 'Vild med dans' er ikke lukket i alt fremtid.
»Jeg håber bare, at der findes en plads til mig næste år, så er jeg ihverfald kampklar,« skriver Karina Frimodt på Instagram.
Hun løfter videre sløret for, at hun faktisk kan ses på skærmen hos TV 2 i andre sammenhænge i den kommende tid på trods af 'Vild med dans'-exittet.
»Til gengæld glæder jeg mig til jeg må fortælle om to andre spændende programmer på TV 2, som jeg skal medvirke i,« lyder det fra den professionelle danser.
'Vild med dans' får også ny vært, når den nye sæson begynder i løbet af efteråret. Læs mere om det her
Her kan du se hele hendes opslag:

