Forsidefrue i stort karriereskift
Realitystjernen Jackie Navarro afslører nu, at hun har valgt en ny kurs, efter flere år foran tv-kameraerne.

Realitystjernen Jackie Navarro afslører nu, at hun har valgt en ny kurs, efter flere år foran tv-kameraerne.

Jackie Navarro kaster sig ud i et nyt eventyr.
Den danske tv-profil er for mange kendt fra realityprogrammet 'Forsidefruer', men nu får hendes karriere et helt nyt twist.
Om få uger træder hun nemlig ind i en ny rolle som onlinecoach.
Det fortæller Jackie Navarro i et opslag på Instagram, hvor hun samtidig forklarer, hvorfor der har været mere stille omkring hende på det seneste.
»Der har været lidt stille herinde den seneste tid. Sommerferien, arbejdet bag kulisserne og nogle personlige ting har fyldt en del. Men nu er jeg klar, og jeg glæder mig virkelig til at dele meget mere med jer,« skriver forsidefruen i opslaget.
Den nye satsning betyder, ifølge realitystjernen, at hun fremover vil bruge mere tid på at inspirere andre til en sundere hverdag.
Det nye karrierespor er ikke det eneste store, der er sket for Jackie Navarro i år.
Tidligere på året kunne hun afsløre, at hun havde sagt ja til et frieri fra den tidligere realitydeltager Frederik Skovbjerg.
Jackie Navarro har fire børn fra to tidligere ægteskaber, mens Frederik Skovbjerg også har en datter fra et tidligere forhold.
Se hele opslaget nedenfor