'Forræder'-vinder udsat for slag på åben gade
Hændelsen er ikke blevet meldt til politiet.

Hændelsen er ikke blevet meldt til politiet.

Noah Umur Kanber fortæller om en skræmmende hændelse i det indre København, hvor hun skulle være blevet slået mandag.
»Lige pludselig får jeg bare en lussing i hovedet og en, som råber bitch,« fortæller kunstneren i Podimo-podcasten 'Spotlight' med Abdel Aziz Mahmoud.
Noah Umur Kanber fortæller, at hun var på vej hjem fra undervisning og befandt sig på Kongens Nytorv, mens hun gik og kiggede på sin telefon, da hun blev slået.
Herefter får hun øje på et Wolt-bud på en elcykel, og det er denne person, som skulle have slået hende, fortæller Noah Umur Kanber.
Derfor sætter hun i løb efter cykelbuddet og forsøger at hive vedkommende af cyklen – dog uden held.
Noah Umur Kanber er dog ikke den eneste, der blev udsat for slag denne mandag, for flere kvinder kommer op til hende og fortæller, at de er blevet ramt inden.
Til trods for den voldsomme oplevelse, har hun fravalgt at anmelde episoden til politiet.
Noah Umur Kanber går til dagligt på Kunstakademiet i København og har for ganske nyligt vundet titlen som vinder af TV 2-programmet 'Forræder'.