Han var skeptisk, for han er et meget privat menneske.

Men nu er det ude – og det er 'Forræder'-vinderen Marc Nielsen stolt af at åbne op om: At han aldrig har haft en kæreste.

»Vi er bare mange flere i Danmark, der dealer med det, som man ikke ved. Der er et hav af mennesker, der aldrig har haft en kæreste ligesom mig, men jeg føler mig som en af de eneste, for i min vennegruppe er jeg den eneste,« siger han ærligt til B.T.

Hvorfor er det, du ikke har haft en kæreste?

»Overordnet set handler det jo om, at jeg alt i alt ikke ved, hvad jeg skal gøre, fordi jeg aldrig har haft en kæreste, og så er der bare nogle forventninger til, at dem jeg så dater har haft kærester, så man er altid den uerfarne, og det skaber bare nogle usikkerheder i, hvordan man skal være,« lyder det ærligt.

I det nye realityprogram 'Villa of broken hearts' kommer Marc Nielsen også til at dele ud af sin situation som evigt single.

Marc Nielsen vandt den første sæson af 'Forræder – Ukendt grund' på TV 2. Foto: Lotta Lemche / TV 2
Marc Nielsen vandt den første sæson af 'Forræder – Ukendt grund' på TV 2. Foto: Lotta Lemche / TV 2

For det aldrig at have haft en kæreste er »super sårbart, men vigtigt« at stå frem med. For så vil andre kunne føle sig mindre ensomme, end han selv har gjort, håber han.

»Forhåbentligt er der nogen, der kan spejle sig i de følelser, jeg åbner op omkring – når jeg har været yngre og set fjernsyn, så tror jeg også, jeg har manglet en, jeg kunne spejle mig i,« siger Marc Nielsen.

Her på den anden side af 'Villa of broken hearts' har Marc Nielsen da også været »meget glad« for arbejdet med sig selv og kærligheden i programmet.

»Kærligheden går bedre nu end før programmet, så meget kan jeg sige, men jeg har ikke en kæreste,« forklarer Marc Nielsen.

B.T. møder Marc Nielsen til pressedag på 'Villa of broken hearts' på Manon les Suites i København. Foto: Maja Østergaard.
B.T. møder Marc Nielsen til pressedag på 'Villa of broken hearts' på Manon les Suites i København. Foto: Maja Østergaard.

»Men jeg hviler mere i det. Det er ikke så farligt længere, det er lidt mere hyggeligt nu, fordi jeg har et lidt mere afslappet forhold til dating generelt.«

Håber, hans fremtidige elever vil se med
Den almindelige hverdag bruger han dog på skolebænken, hvor han er ved at uddanne sig som lærer.

Og selvom han håber, at unge mænd – som dem, han en dag skal undervise – vil kunne spejle sig i ham, så er det netop de fremtidige elever, der guider hans beslutninger i forhold til reality-tv.

»Det eneste, jeg er påpasselig med, er, hvilket syn mine fremtidige elever kan få på mig. Vil de kunne finde et klip af mig, som vil gøre, at de har mindre respekt for mig, eller noget de kan bruge imod mig?« siger Marc Nielsen.

Hovedcastet i 'Villa of Broken Hearts' er Marc Nielsen, der deltog i 'Forræder', fodboldspiller Martin Svensson, bokser Sarah Mahfoud, Casper Berthelsen og Frida Bohm fra 'Bachelor', musiker Kevin 'Bro' Andreasen, influencer Camilla Frederikke og podcastvært Nikita Klæstrup. Det er Kathrine Diez, der er vært på programmet, som Jill Liv Nielsen er såkaldt love coach på.
Hovedcastet i 'Villa of Broken Hearts' er Marc Nielsen, der deltog i 'Forræder', fodboldspiller Martin Svensson, bokser Sarah Mahfoud, Casper Berthelsen og Frida Bohm fra 'Bachelor', musiker Kevin 'Bro' Andreasen, influencer Camilla Frederikke og podcastvært Nikita Klæstrup. Det er Kathrine Diez, der er vært på programmet, som Jill Liv Nielsen er såkaldt love coach på. Foto: Prime Video

»Så jeg er meget påpasselig med at være ordentlig på tv, så jeg er ligesom er en front person for mine fremtidige elever – eller deres forældre, er jo også en tanke. Men jeg synes også, jeg er meget ordentlig i virkeligheden, så jeg prøver bare på at være mig og har ikke lyst til at træde nogen over tæerne.«

Det nye Prime-program 'Villa of broken hearts' må hans fremtidige elever i al fald gerne se, lyder det.