Under teksten ‘En drøm om et menneske’ afslører Emil Trier, at det nye år bringer store forandringer med sig.
Han skal nemlig være far. Det skriver han selv på Instagram.
Den tidligere deltager, i TV 2 programmet 'Forræder' venter sammen med kæresten Camilla Brahe et barn.
Emil Trier er sammen med sin tvillingebror, Mikkel Trier, kendt fra YouTube, hvor brødrene deler deres begejstring for computerspillet Minecraft, med deres mere end 193.000 abonnenter.
Men brødrene blev landskendte i en større sammenhæng, da de sidste år deltog i kendisudgaven af TV 2's underholdningsprogram, som de vandt sammen med influenceren Melissa Bentsen.
Mens Emil Trier nu løfter sløret for, hvad han skal bruge sit 2026 på, sker der også store ting i Mikkel Triers liv.
Denne afslørede tilbage i august måned, at han havde friet og fået ja fra sin kæreste Sofie Møller Nielsen.

