Flemming Møldrup melder ud: 'Ja, jeg er blevet skilt'


»Ja, jeg er blevet skilt.«
Sådan indleder Flemming Møldrup et opslag på Instagram, hvor han slår fast, at han har været skilt i et stykke tid.
Dermed bekræfter den tidligere livsstilsekspert på DR1-programmet 'Kender du typen?', at ægteskabet med Rikke Rasmussen er fortid.
»Alt er godt,« slår Flemming Møldrup fast og skriver, at han ikke har yderligere kommentarer.
Flemming Møldrup og Rikke Rasmussen blev gift i sommeren 2019, og nåede dermed fem år som mand og kone.
Tv-personligheden har tidligere været gift med Julie Raalund, som han har datteren, Yoko, med. De blev skilt i 2012.
Møldrup har også dannet par med Lotus Turéll, som er datter af Dan og Chili Turéll.
I maj 2022 meddelte Flemming Møldrup, at han efter syv år stoppede på 'Kender du typen?'.
»Nogle gange skal man turde forlade noget, som man elsker. Alene fordi man kan mærke, at tiden er rigtig. Uanset, hvor komfortabelt det ville være at blive. Sådan en tid er det for mig nu,« skrev han i den forbindelse.
Efterfølgende har han lavet en Podimo-podcast sammen med Mads Steffensen kaldet 'Mads & Møldrup – mellem venner'.