Skuespiller Henrik Noël Olesen er død.

Det bekræfter familien overfor B.T.

Henrik Noël Olesen blev blot 55 år, men gennem sine 25 år i skuespillerfaget opnåede han at blive et velkendt ansigt for ikke mindst sine mange både brutale og følsomme skurkeportrætter.

Ifølge CPR-registeret gik han bort torsdag 2. marts.

Henrik Noël Olesen var velbevandret indenfor dansk film, tv og teater. Her havde en særligt mindre roller, men blandt hans hovedroller finder man Teater Solaris' opsætning af 'Cellen', hvor han med våben i hånd spillede en krigsveteran i forsøget på at nedbryde tabuer om ptsd.
Henrik Noël Olesen var velbevandret indenfor dansk film, tv og teater. Her havde en særligt mindre roller, men blandt hans hovedroller finder man Teater Solaris' opsætning af 'Cellen', hvor han med våben i hånd spillede en krigsveteran i forsøget på at nedbryde tabuer om ptsd. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Vis mere

Henrik Noël Olesen var trods sine meritter på dansk film og tv et meget privat menneske, og hans familie har ligeledes ikke ønsket at udtale sig om dødsfaldet.

Ifølge filmmagasinet Ekko, der først kunne skrive om den 55-årige skuespillers bortgang på baggrund af anonyme kilder tæt på ham, afholdt hans kollegaer efterfølgende en mindehøjtidelighed i hans ære på et værtshus på Frederiksberg Allé.

Henrik Noël Olesen boede den seneste tid i Aarhus.

Han er uddannet fra Skuespillerskolen i Odense, og kort efter sin afgang ved Odense Teater i 1997 fik han sine første mindre roller i store serier som 'Strisser på Samsø', 'Taxa' og 'Rejseholdet'.

Henrik Noël Olesen var kendt for særligt sine både humoristiske og brutale skurkeportrætter - ikke mindst i Anders Thomas Jensen-komedien 'Retfærdighedens ryttere', som han her var til premiere på i Imperial i København, onsdag 18. november 2020.
Henrik Noël Olesen var kendt for særligt sine både humoristiske og brutale skurkeportrætter - ikke mindst i Anders Thomas Jensen-komedien 'Retfærdighedens ryttere', som han her var til premiere på i Imperial i København, onsdag 18. november 2020. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Vis mere

Han har siden spillet med i flere succesfulde serier som 'Bedrag' og 'Alfa', ligesom man på cv'et også finder store film som 'Retfærdighedens ryttere', 'Skyggen i mit øje', 'Vores mand i Amerika' og 'Kongekabale'.

Henrik Noël Olesen har desuden været nomineret til en Robert for Bedste mandlige birolle i tv-serien 'Ditte og Louise', hvor han spillede den bløde narkohandler Arnold.

Børn og barnlige sjæle vil muligvis mindes Henrik Noël Olesen for hans rolle som guden Thor i TV 2-julekalenderen 'Jul i Valhal', som han ligeledes videreførte i familiefilmen 'Guldhornene'.

Derudover gjorde Henrik Noël Olesen sig også indenfor teateret, hvor han blandt andet havde en af sine hovedroller som ptsd-plaget soldaterveteran i stykket 'Cellen'.

Henrik Noël Olesen endte sine dage bosat i Aarhus. På Aarhus Teater spillede han blandt andet overfor Nicolaj Kopernikus i 'Pudemanden'.
Henrik Noël Olesen endte sine dage bosat i Aarhus. På Aarhus Teater spillede han blandt andet overfor Nicolaj Kopernikus i 'Pudemanden'. Foto: Flemming Krogh/Ritzau Scanpix
Vis mere

Henrik Noël Olesen var ligeledes kendt fra 'Afdeling Q'-filmserien, hvor han til næste år igen vil kunne ses i rollen som politimester Marcus Jacobsen, når efterfølgeren 'Den grænseløse' udkommer.

Derudover vil Henrik Noël Olesen også kunne ses posthumt i rollen som slagter i Viaplay-serien 'Kald mig far', der har premiere senere på sommeren.

Men nu er Henrik Noël Olesen ikke mere. I stedet står mindet om en dygtig, kompromisløs og karismatisk skuespiller står tilbage.