Det lader ingenlunde til, at julefreden er ved at sænke sig over den verdensberømte Beckham-familie.
I hvert fald ikke ikke hvis man tjekker familiemedlemmernes sociale medier.
Det skriver People.
For nu er altså atter nyt i konflikten, eftersom både mor og far Beckham har trukket en streg i sandet.
De følger nemlig ikke længere deres førstefødte, Brooklyn Beckham, eller hans hustru, Nicola Beckham, på det sociale medie Instagram.
Ligeledes følger Brooklyn og Nicola heller ikke Victoria, David Beckham eller nogen af Brooklyns brødre.
Forholdet mellem familiemedlemmerne har angiveligt været tumultarisk siden 2022.
Her blev Brooklyn Beckham nemlig gift med skuespiller og rigmandsdatter Nicola Peltz.
Ingen af parterne har kommenteret offentligt på, hvad der ligger til grund for konflikten.
Dramaet eskalerede senest i offentlighedens lys, da Brooklyn i foråret ikke mødte op til faderens fødselsdag, eller da han blev slået til ridder.
Du kan læse hele den lange historie om, hvorfor der er opstået splittelse i den ellers sammentømrede familie lige HER.

