Når Leo i den nærmeste fremtid skal bisættes, bliver det uden for offentlighedens søgelys.

»Vi vil gerne holde bisættelsen privat og i stilhed, da vores venner og familie ikke skal være bange for at blive fotograferet sådan en dag,« siger Sussi til Se og Hør.

Bisættelsen skal altså bare være for familie og venner. Det bliver heller ikke i kirke, da de to musikere ikke er medlemmer af folkekirken.

Sussi forklarer også til Se og Hør, at hun ikke nåede at snakke med Leo om, hvordan bisætelsen skulle forgå.

»Jeg kunne mærke på ham, at det havde han ikke lyst til at snakke om, for han var rask, og han ville så gerne blive stærk og være her,« siger hun.

Leo gik bort natten til lørdag. Han blev 67 år gammel.