Filmmanden og multikunstneren Erik Clausen var gift med sin kone Pernille Clausen i 45 år, på trods af Clausens pludselige betagelse af en anden kvinde. 

I TV 2-programmet 'Det Sidste Ord' med Mikael Bertelsen som vært, er det tydeligt, at Erik Clausen er og altid har været en dameglad mand, hvor han også afslører sit gode øje til en kendt, dansk skuespillerinde. 

I programmet fortæller Bertelsen, at optagelserne skal doneres til Det Kongelige Bibliotek, hvor Clausen kommer til at ligge på 'det fineste hylder'. 

De huer åbenbart Clausen godt, som får nævnt, at han gerne vil ligge ved siden af skuespillerinden Ghita Nørby. 

»Hold kæft, hvor ser hun godt ud. Hun er smuk,« sagde han. 

Ghita Nørby.
Ghita Nørby. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

På trods af sin dameglade natur slår han fast, at hans store kærlighed i livet var hustruen Pernille Clausen. 

Men den store kærlighed måtte til tider træde i baggrunden for den umiddelbare betagelse af andre kvinder.

»Jeg har været meget passioneret i kvinderne, også efter jeg blev gift. Der har været … jeg vil ikke kalde det kriser, men hvor jeg pludselig er blevet meget optaget af en bestemt pige. Så jeg vil føle, at det er lidt forkert og lidt uartigt at sidde og måle Pernille, der har lagt så meget kærlighed i mig og støttet mig i min kunst,« siger Erik Clausen.

Blandt andet mødte han en overklassepige fra Sydamerika, som han beskrev som smuk, klog og fræk. Hende rejste han hele jorden rundt med. 

Han beskriver selv mødet med den sydamerikanske kvinde, som om han slap kontrolhåndtaget.

Men det kom med en pris.

Han elskede stadig Pernille, og hun elskede ham. Derfor lå der et stort arbejde foran ham med en langvarig tilgivelse. 

Selv mener han, at hemmeligheden til 45 års ægteskab skal findes i, at han og Pernille besluttede sig for at blive sammen. 

Ifølge ham kunne han få hende til at grine til det sidste. 

Konceptet med interviewprogrammet 'Det sidste ord' er, at interviewet med den kendte gæst først bliver offentliggjort efter vedkommendes død.

Multikunstnerens død giver derfor mulighed for at TV 2 nu kan dele interviewet med mellem ham og Mikael Bertelsen.

Tidligere har blandt andre Lise Nørgaard, Uffe Ellemann-Jensen og Ritt Bjerregaard deltaget i programmet.