Det er et halvt år siden, at hun tog endegyldigt afsked med sin far, levemanden Erik Brandt, i Holmens Kirke i København.

Men selvom savnet stadig er enormt, er lettelsen det også. Over ikke længere at skulle dække over ham og hans store alkoholmisbrug.

'For seks måneder siden brugte jeg hver lørdag morgen på at købe 4 flasker vodka i Netto og blande dem op med to tredjedel vand for lige at have til min fars behov de kommende 2-3 dage', skriver hans ældste datter Emilie i et ærligt og rørende opslag på Facebook om faderens sidste tid på plejehjem.

Et plejehjem, hvor alkohol ikke ligefrem var forbudt, men formodedes at blive indtaget i mindre mængder.

Såvel Emilie som søsteren Julie havde i årevis kæmpet for, at deres far droppede alkoholen. Hvilket hun selv har været meget åben omkring.

Blandt andet i et Facebook-opslag i 2016, hvor hun valgte at kalde sin far alkoholiker og beskrev, hvordan det havde tæret på deres forhold.

Et par år senere medvirkede Erik Brandt i DR programmet ‘Sidste omgang i Whiskybæltet’, og erklærede:

»Jeg skal aldrig under nogen omstændigheder drikke igen. Det er meget enkelt, men det er ikke så nemt.«

Og det var det angiveligt heller ikke. Han fortsatte.

I 2021 skrantede Erik Brandts helbred så meget, at han der ikke var nogen vej udenom at komme på plejehjem.

Døtrene Julie og Emilie Brandt støtter deres far til Margit Brandts begravelse.
Døtrene Julie og Emilie Brandt støtter deres far til Margit Brandts begravelse. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Vis mere

Døtrene måtte dog love ikke at tage alkoholen fra ham, ligesom de måtte indgå en aftale med stedet om, at de indkøbte og doserede den til ham.

For – som Emilie Brandt skriver – var det trods alt en langt bedre løsning, end at han forsøgte at få leverancer fra velmenende venner og bekendte.

'Til sidst blev det løsningen, at jeg blandede, så han ikke blev mere påvirket end højst nødvendigt' skriver Emilie Brandt, som ikke lægger skjul på, at hun med to til tre ugentlige indkøb brugte enorme mængder tid og energi på at sørge for, at hendes fars behov var dækket ind.

Ligesom hun også blev mødt med mærkelige blikke i Netto over antallet af flasker.

Og det er i lyset af det, at hendes lettelse over faderens død skal ses.

'Nu køber jeg blomster og besøger min fars – og mors – grav med mine børn så tit jeg kan. Det er trods alt sjovere at købe blomster – og mindes alle de gode og kærlige øjeblikke', skriver Emilie Brandt i sit rørende opslag.